PP BUSSER – ANNO 1976
GRØN BUSKØRSEL
Etableret i 1976
Fleksibelt busselskab
Bustransport i ind- & udland
Miljøpolitik
Selvom buskørsel udleder mindre CO2 pr. passager sammenlignet med andre transportformer, arbejder vi hos pp busser aktivt for at drive virksomheden med mindst mulig miljøpåvirkning og ønsker at blive opfattet som en miljøbevidst operatør og samarbejdspartner.
Derfor forsøger vi løbende at reducere spild og energiforbrug og vil samtidig fortsætte en generel forbedring af miljøforholdene i virksomheden, herunder miljøcertificering og grønne tiltag.
Miljøcertificering
P.P. Busselskab A/S er certificeret efter ISO-standarderne 14001 og 45001 i 2021. Det vil sige, at vi arbejder aktivt for at optimere virksomhedens arbejdsmiljø og miljøpåvirkninger.
Målet med miljøcertificeringen er et mere bæredygtigt virke og større kendskab til de indsatsområder, der i branchen kan hjælpe til begrænsning af CO2-udledning og miljømæssig belastning samt overordnet bæredygtighed.
Du kan se vores certifikater her: ISO 14001 og ISO 45001.
Grønne tiltag
Hos pp busser er vi fuldt ud bevidste om vores rolle som transportvirksomhed, og den påvirkning branchen har på klimaet. Derfor udvikler vi os løbende med målet om at blive en grøn, klimabevidst medspiller på det store transportmarked med nedenstående tiltag.
HVO-diesel
HVO-diesel er biologisk dieselolie, der sammenlignet med almindelig diesel udleder 90% mindre CO2. HVO er lugtfri og udleder betydeligt færre partikler. I dialog med kunder og samarbejdspartnere sigter vi efter at øge forbruget af biologisk diesel, og det vil altid være en mulighed for vores kunder at køre med HVO-diesel, såfremt de ønsker det.
Uddannelse
Vi uddanner desuden løbende vores chauffører i at køre grønt, hvor de lærer – både teoretisk og praktisk – hvordan de kører så miljøvenligt som muligt. Det kan være, hvordan man aflæser trafikken, og hvilken betydning eksempelvis dæktryk og acceleration har for bæredygtig kørsel.
Nuværende og nyt materiel
Ved indkøb og udskiftning af busser er det vigtigt for pp busser at træffe de bedste miljømæssige valg, hvor der både ses på ydeevne, levetid og forurening. Vi sigter efter udelukkende at indkøbe Euronorm 6 busser, som er udstyret med partikelfiltre og har derudover eftermonteret filtre på vores busser, hvor det er muligt. Ud af en flåde på 110 busser har vi således kun 11 busser tilbage, hvor der ikke er partikelfiltre på, da det ikke er muligt at installere det på dem. Disse busser vil løbende blive udfaset, når de har tjent deres formål.
El-busser til rutekørsel
Ved valg af el-busser er det vigtigt at have for øje, hvilken opgave bussen skal udføre, da rækkevidden endnu ikke er helt tilfredsstillende i forhold til længerevarende ture. Men i 2023 påbegynder pp busser en ny rutekørselsopgave, hvor fem af busserne vil være eldrevne, og vi ser frem til at drage mange gode erfaringer, vi kan bruge i målsætningen om at få endnu flere el-busser på vejene.
Baseret på 31 anmeldelser
Baseret på 59 anmeldelser